Min søn måler 2 meter i højden, så det er ikke så tit jeg strikket til ham mere.
Ideen har jeg fået fra en A. Danielsen trøje som jeg ikke kan huske hvad hedder. Jeg har dog ændre en del, jeg har strikket frem og tilbage og givet trøjen rib kanter og strikket den med raglan ærmer. Det vil altid sidde bedre på kroppen. Jeg har strikket den i
Langelandsk Gotlænder lys grå og mørk grå, på pind 3.25 da jeg godt kan li mit strik er tæt og lukket i strukturen.
Det er gået hurtigt at strikke den for der sker hele tiden noget, hvis jeg ikke skulle skifte farve så skulle jeg strikkehæfte en masse ender.
Trøjen havde endnu ingen knapper da han prøvet den, derfor dette ringe billede.
Det er virkelige effektfuldt med striber som løber, hvor man ikke helt kan se dem. Vægten sagde 788 gram efter vask og uden knapper. Jeg har ikke strikket den højere på ryggen og har glemt at runde de sidste rækker af på forsiden. Til sidst er det tungt at sidde med og jeg ønsket bare at blive færdig og derfor smutter disse 2 vigtige detaljer. Men da det er ren uld tilpasser den sig kroppen efter lidt brug.